Ruths Hotel klar med nye værelser i hovedbygningen

Ruths Hotel i Gl. Skagen (Foto: Ruths Hotel)

Indretningsarkitekt har arbejdet med balance mellem sommer og vinter

Efter to år er alle værelserne i hovedbygningen på Ruths Hotel i Gl. Skagen nu klar efter en større ansigtsløftning. En proces, hvor to indretningsarkitekter, hotellet og deres gæster alle har spillet en aktiv rolle. Hotellet bad i første omgang to indretningsarkitekter om hver deres bud, og efterfølgende blev der oprettet to prøveværelser, hvor læserne af hotellets nyhedsbrev havde mulighed for at give feedback i forbindelse med en afstemning forrige år.


Valget faldt på Tine Hundrups stil, og siden har hun arbejdet med at finde balancen mellem et sommerligt badehotel kombineret med dansk vinterhygge. Blandt andet er væggene ikke længere hvide, men enten i en marehalmsgrøn, pastelblå eller klitsandsfarve.

Ruths Hotel har lagt denne video op på YouTube, hvor du kan se af deres junior suiter.