citizenM er på vej til at blive hotelbranchens Netflix

Med kædens app kan det meste betjenes og bestilles (foto: citizenM)

Nu introducerer kæden abonnementsløsninger til virksomheder og digitale nomader

citizenM har nu lanceret to nye abonnementstjenester til virksomheder med fjernarbejdere og en rettet mod digitale nomader. Virksomhedsabonnementet ’corporate subscribtion’er en sove-arbejde-mødepakke til virksomheder med fjernarbejdere, der rejser regelmæssigt, udsendte teams, der har brug for (eller vil) samles konsekvent og lokale enkeltpersoner, der ønsker et bedre alternativ til at arbejde hjemmefra. For 500 EUR pr. måned kan en medarbejder arbejde i citizenM’s living room når som helst, sove i tre nætter (inkl. en velkomstdrink og morgenmad), bruge mødelokalerne, tilføje flere nætter eller møderumstimer med 10% rabat og underholde kunder i canteenM og på cloudM tagterrassebarer oplyser kæden i en pressemeddelelse.

Virksomheder kan købe en måned ad gangen efter behov for så mange fjernarbejdere som nødvendigt eller få den årlige plan med den 12. måned gratis for de mest hyppige rejsende.

Det andet abonnement, som er rettet mod digitale nomader er ’global passport by citizenM’, som er en opholdsmulighed med fast rate for dem, ønsker at rejse verden rundt uden at gå glip af noget fra arbejdspladsen, men med fleksibilitet fra måned til måned. Gennemsnitspris vil være på 50 EUR pr. nat, når man køber en hel måned. Det globale pas er en blok på 30 sammenhængende dage hos citizenM, der kan købes måned for måned til en pris på 50 EUR pr. nat plus rabatter på mad og drikkevarer. Det er dog et  krav er der overnattes mindst 7 nætter på et sted og maksimalt 29 nætter på et sted. citizenM’s globale pas vil være tilgængeligt i en begrænset mængde på 1.000.

”Når du kan arbejde hjemmefra, kan du arbejde hvor som helst. Dette er en unik chance for at udleve din drøm ved at tjekke det meste af på din ’bucket list’ uden at tage orlov, ” siger Lennert de Jong, Chief Commercial Officer for citizenM. ”Alt hvad du behøver er en kuffert og en bærbar computer, så kan du deltage i dine Zoom-møder fra alle vores byer. Da vi oprettede vores virksomhedsabonnement for virksomheder, hørte vi fra mange mennesker, at de gerne ville have noget lignende for sig selv – men med endnu mere frihed til at rejse verden rundt. Vi så, at dette er en enestående mulighed for at blive Netflix i hotelbranchen og tilbyde ubegrænsede nætter til en fast pris. ”

Du kan læse mere om både virksomhedsabonnement og globalt pas citizenM.com.